onsdag den 14. marts 2012
What happens in Athens
Vi har nu været i Athen i fire dage og vi har oplevet byen på godt og ondt.
Dagene starter ud med ekskursioner til nogle af Athens seværdigheder, såsom Akropolis, Athener triologien, museer og oldtidstorvet Agora.
Efter den skolemæssige del, går vi alle sammen ud og spiser middagsmad, nogle på græske restauranter mens andre foretrækker det kendte (MC Donald).
Fritiden bruges ellers til afslapning, blogging, hygge på værelserne "sight seeing" i områderne omkring vores hotel. For at komme rundt, bruger vi metroen rigtig meget, og i starten var det skræmmende at skulle stå mellem græske mænds blikke og eventuelle tyveknægtes lange fingre, men efterhånden slappede vi mere af, og nu elsker vi den nemme transportmetode.
Om aftenen når "de gamle" er gået til ro, gør vi unge os klar til at opleve Grækenlands natteliv, hvilket kun har været en succes. :)
Oplevelsen af Grækenland har indtil nu været et mindre kulturchok, da intet er som i Danmark. Trafikken er vanvittig (første dag så vi en mand blive kørt ned) og alle butikker tilbyder "special price for you" så vi betaler sjældent fuld pris for noget. Området omkring vores Hotel er grimt og faldefærdigt og der står skumle mænd på gadehjørnerne. Athens gader danner hjem for op til flere herreløse hunde (som nogle så flå en kat), vi bliver tilbudt at købe stoffer og vi er blevet forbudt at gå alene.
Men efterhånden som vi ser mere af Athen, oplever vi at de gode sider vejer mere end de dårlige, og vi er blevet helt glade for at være her.
På trods af at vi nyder opholdet rigtig meget, savner vi mors frikadeller og en ordentlig seng.
xoxo Daria, Henriette, Simon og Cecilie :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar