Bygningsfunktion: Videnskabernes Akademi
Arkitekten: C.F. Hansen (1803-1883)
C.F Hansen tog til Grækenland for at skaffe
inspiration. Grækerne fandt hans arbejde beundringsværdigt og valgte ham til at
opføre de ny-klassicistiske byggerier i midten af 1800 tallet .
Bygningen er opført i marmor i midten af 1800-tallet. Hovedbygningen er rektangulær og står på et podium
for at gøre bygningen plan over det hele. Oven på podiet har vi et fundament
hvorpå der er placeret søjler af både korintisk og ionisk søjleorden hvor
søjlernes basis nærmest flyder ud med fundamentet. De ioniske søjler har kannelurer
modsat de korintiske pilastre.
De ioniske søjler har volutter hvor de korintiske
pilastres kapitæl er pyntet med akantus-blade og volutter. Over volutterne er en abakus som
efterfølges af en arkitrav. Efter arkitraven ser vi en frise med et tandsnit over. Vi ser over en tom geison med tilhørende skrågeison som danner en
trekantsgavl. I gavlen ser vi mytologiske figurer. Over skrågeison ser vi sima. Langs tagskægget
ser vi antefixer som er til at dække sammenføjningen af tagstenene. Ved tagets hjørner ser vi akroterier.
Note: På hver side af bygningen er der opført to store ioniske søjler hvorpå gudinden Athene og guden Apollon står:
Athene er bl.a. gud for visdom og Apollon er bl.a. gud for musik og kunst.
skrevet af: Simon, Martin, Gustav, Gurgen, Bjarne, Alexander, Jakob og Laust.
Uffe må være stolte af jer ...
SvarSletEn lille rettelse, det er ikke C. F. Hansen der er arkitekten bag dette bygningsværk, C. F. Hansen(1756-1845), han var elev hos C. F. Harsdorff på kunstarkademiet (en af Harsdorffs bedste elever), eftersom at Harsdorff var den første danske professor i arkitektur, fik han stor indflydelse på den næste generation af arkitekter, heribland C. F. Hansen.
SvarSletC. F. Hansen fik som den førende klassicistiske arkitekt sat sit præg på København (dette på grund af de mange brande og bombardementer KBH havde været udsat for i 1794, 1795 og 1807) dette gjorde, at man havde behov for at få bygget de monomentale bygninger op igen (så som Vor Frue Kirke), men da danmark var gået statsbankerot kort forinden, var der ikke så mange penge at bygge for, derfor måtte C. F. Hansen i flere tilfælde gå på kompromis og genbruge - men en ting klassicismen var kendt for, og nok også grunden til den blev godtaget, der var at det er en billig byggestil, da der ikke er så meget punt igen... så C. F. Hansen har sat sit præg på København i mange henseender, men ikke på Athen. C. F. Hansen har faktisk aldrig været i Athen. (i 1779 vinder han kunstakademiets store guldmedalje, hvortil der hører et rejselegat - dog er det ikke gode tider for skolen, og C. F. Hansen er heldig at få rejselegatet betalt med kongelig støtte, og han rejser i 1782-84) - dog afmonteres ikke, at Hansen ikke har fundet inspiration i de græske templer, dette kan ses på Vor frue kirke, men denne inspiration kommer dels fra de romerske templer, fordi romerne jo også var meget inspireret af grækerne o. s. v.
(grunden til at C. F. Hansen nok sansynligvis ikke har taget til Grækenland, eller ønskede at opsøge dette, var på grund af omstændighederne i Grækenland - det var lukkede land(underlagt det osmanniske rige))
Manden der har bygget Akademiet i Athen er Theophilus Hansen(1813-1891) (han har en yngre bror Christian Hansen(1803-1883) det er det årstal I har fat i)
Christian Hansen var elev hos C. F. Hansen
Men det er altså Theophilus Hansen der er arkitekten bag jeres værk...